Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skoleudviklingssamtaler

Krav jf. lovgivning om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelser (vejledning til skoleudviklingssamtaler, s. 10): ”Der skal i forlængelse af skoleudviklingssamtalen udarbejdes et notat med gengivelse af evalueringens resultater. Det kan eksempelvis være et kort referat af skoleudviklingssamtalen, men der er ikke formkrav til notatet, som gøres tilgængeligt på skolens hjemmeside.”

 

På baggrund af skoleudviklingssamtale på Hørve Skole i skoleåret 2023-2024, har vi arbejdet med nedenstående målsætninger indenfor et dannelses-, trivsels- og fagligt perspektiv. Til næste skoleår har vi igen skoleudviklingssamtaler, hvor aktuelle fokusområder indenfor perspektiverne vil blive drøftet. Skoleudviklingssamtalerne er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelser.

 

Opstillet mål

Hvordan er der arbejdet med målet?

At få elevsamtalerne implementeret som en del af undervisningen i et fælles samarbejde mellem lærere og pædagoger. 

 

Der har været afsat tid til alle lærere, så de har kunne afholde elevsamtaler med alle elever. 

Derudover har der været afholdt observation og feedback med hjælp fra Mette Meinicke. Næste step er, at grupperne får feedback-kort med positive observationer og forslag til udviklingspunkter, som vil være udgangspunktet for de kommende teamsamtaler.

Der arbejdes videre med at få klassekonferencer indført.

 

Klassekonferencer er gennemført for alle klasser. Det betyder, at hvert enkelt team har et helt nøjagtigt billede af elevernes faglige og trivselsmæssige ståsted og et blik for, hvad der skal arbejdes videre med.

Der arbejdes hen imod at få implementeret LST-teknologi som et naturligt værktøj for alle lærere i alle fag.

Skolen oplever, at det er et langt sejt træk at få implementeret LST-teknologi hos alle lærere i alle fag. Skolens læsevejleder er meget ambitiøs og guider lærerne i brugen af teknologien, især når elever er testet ordblinde. 

Punktet videreføres til næste års skoleudviklingssamtale som et udviklingspunkt. 

At have fokus på at skabe en ”fælles skole” og et øget samarbejde mellem grundskolen og sprogklasserne.

 

Der arbejdes løbende med sammenlæste fag ex. i musik og idræt. 2. klasserne har venskabsklasser, hvor lærerne på skift står for fælles aktiviteter. Det giver lærerne et godt indblik i de forskellige elevgrupper. 

Flere lærere underviser både i almenskolen og i sprogklasserne og det at have funktioner begge steder er også med til at skabe et fællesskab. Skolens vejledere er for hele skolen. 

Arbejdet i og omkring børnefællesskabet i Hørve giver en naturlig sammenhængskraft for skolens personale.