Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Faglig, social og personlig udvikling på Hørve skole

På Hørve skole ved vi, at udvikling at de faglige, sociale og personlige kompetencer går hånd i hånd og derfor er vi optaget af at skabe en skole, hvor elevernes mødes med passende faglige udfordringer og anerkendende voksne. På Hørve skole vil vi sikre, at alle børn bliver så dygtige som de kan. Vi ved, at alle børn, gør det godt, når de kan og på Hørve skole tager de voksne ansvar for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Vi møder eleverne anerkendende og med udgangspunkt i at lede efter- og understøtte elevernes ressourcer.

På Hørve skole har vi et stærkt fællesskab. Vi samarbejder 0-1 klasse, 2-3 klasse, 4-4 klasse og 5-6 klasse, så vi fagligt både møder de højtflyvende og lavtflyvende elever og vi tror på, at ambitiøse forventninger til eleverne skaber faglig progression.

På Hørve skole har vi fagdage hver uge på tværs af indskolingen og mellemtrinnet, hvor vi understøtter den daglige undervisning med anvendelses- og projektorienteret undervisning. Vi bygger fuglehuse, tager på fisketure og lærer derigennem både matematik, dansk, natur og teknik og meget mere.

På Hørve skole har vi et stærkt fokus på læsning og prioriterer læsningen gennem hele skoleforløbet, da læsning er fundamentet i alle fag. Bevægelse er en naturlig del af skoledagen og vi har indlagte brainbreaks eller anden form for bevægelse, så vi sikrer optimal læring for eleverne i timerne.

På Hørve skole arbejder vi med feedback og feedforward både ift. eleverne men også i vores egen daglige pædagogiske og fagfaglige virke. Vi er undersøgende på, hvad der virker og hvordan vi kan skabe den bedste skoledag for alle elever. Derfor arbejder vi løbende med trivselsmålinger og klassekonferencer som evalueringsredskaber i vores daglige praksis.

På Hørve skole er der plads til alle!